Se kurv - 0 Styk  
  • Kollektion
  • Om MissBibi
  • Lookbook
  • Kontakt
  • Forhandlere
  • Presse
 
  • MissBibi er designet af den unge, franske designer Brigitte Giraudi, der fra sin bopæl i Paris har sat sig for at forvandle hverdagens objekter til elegante smykker. Designeren Brigitte Giraudi lancerede sin første kollektion i 2006, og siden da har smykkerne haft stor succes rundt omkring i verden, og forhandles bl.a. i Colette i Paris, Beams i Tokyo og Blue Tree i New York.

     

    Brigitte Giraudi er uddannet på Central Saint Martin's College i London med speciale i film og animation. Central Saint Martins's College er kendt for at fostre nogle af de største talenter inden for kunst, design og skuespil. Blandt tidligere studerende findes nogle af tidens hotte navne som Stella McCartney og Paul Smith. Også den nu afdøde Alexander McQueen var uddannet ved Central Saint Martin's College.

     

    Efter endt uddannelse brugte Brigitte 3 år i Tokyo, Japan, hvor hun bl.a. arbejde som webdesigner og senere som Art Director på et japansk magasin med fokus på moderne kunst. Hjemvendt til Monaco, hvor hun er vokset op, begyndte hun igen at arbejde på små installationer til animationsfilm, og det var i forbindelse med dette, at hun en dag valgte at forvandle nogle af tingene fra denne lilleputverden til smykker. Herfra tog det hurtigt fart, da flere af de store modeblade fik øjnenene op for de anderledes smykker.

     

    Brigitte finder sin inspiration i barndommens verden og den uskyldighed, vi alle er født med. Netop derfor bærer mange af hendes smykker et legende udtryk, som de færreste kan stå for.

© 2009 Lucie Kaas. All rights reserved.
Vilkår og betingelser